PLADASK!!
Der var glædesdans, høje grin og guitarsoloer én masse, da LHE afholdt endagsfestivalen PLADASK lørdag d. 19. november 2011, og hvor var det fantastisk. TUSIND tak til alle jer som kom og overbeviste os fra LHE om, at glæden ved at dele erfaringer og glæder ved højskolerne er større end nogensinde. Se de sjove komikere, de trækbasunspillende damer, de kunstneriske drenge, de glade gæster og mange flere billeder fra aftenen HER I GALLERIET.
Om foreningen LHE:
Hvis du har gået på en højskole, sidder i en elevforening, eller et eller andet sted i dine fingerspidser, dit hoved eller dit hjerte har kærlighed til højskoleånden, er du kommet til det rigtige sted.
LHE er foreningen for danske højskolers elevforeninger, og dem arbejder vi på at styrke individuelt og i et større samarbejde ved hjælp af et årligt bestyrelsesseminar. Men samtidig gør vi et stort nummer ud af at arrangere grillaftener og julestuer for alle glade højskoleentusiaster..
Så surf rundt på vores hjemmeside, læs om vores kommende arrangementer, meld dig ind i vores FACEBOOKGRUPPE og gør din elevforening opmærksom på, at vi eksisterer!
________________________________
Vi er her for at hjælpe, styrke og hygge om dig og din elevforening, så hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at skrive til os på lhe@lhe.dk
